På en række områder er der nogle særlige udfordringer, man skal være opmærksom på ved konvertering til Regenerativt Landbrug.
Kold jord
Efterafgrøder og afgrøderester beskytter jorden mod udtørring og erosion, men de hæmmer også opvarmningen af jorden i foråret.
Det skal man være opmærksom på, og man skal derfor ikke nødvendigvis få stress af, at naboen er begyndt at så, mens man ikke selv vurderer, at marken er tjenlig endnu. Afgrøderne vil derfor gennemsnitligt set få en lidt senere start, men de vil normalt indhente efterslæbet i løbet af vækstsæsonen.
Der kan selvfølgelig være år, hvor afgrøderne i Regenerativt Landbrugs-systemet ikke indhenter det forspring, man kunne have fået ved at foretage jordbearbejdning, men omvendt vil der også være år, hvor afgrøderne i Regenerativt Landbrugs-systemet overhaler afgrøderne i de jordbearbejdende systemer, fordi væksten fortsætter længere ind i sommeren.
Græsukrudt
Pløjning er et kendt våben mod græsukrudt, og derfor er græsukrudt også en af de udfordringer, som man skal være særligt opmærksom på, når man dyrker sin jord efter principperne i Regenerativt Landbrug.
Ikke så mange værktøjer
Da jordbearbejdning ikke indgår i Regenerativt Landbrugs-værktøjskassen, er det endnu vigtigere at tage den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt. Godt landmandsskab, fokus og rettidighed er derfor endnu vigtigere end ved konventionel dyrkning.
Regenerativt Landbrugs-dyrkning kræver, at man foretager en konkret vurdering i forhold til den aktuelle situation.
Agersnegle
Fugt, ingen mekanisk forstyrrelse og organisk materiale på jordens overflade er guf for agersnegle, og de udgør derfor et større problem i Regenerativt Landbrug, end i dyrkningssystemer med jordbearbejdning.
Det kan håndteres med sneglepiller, men det er vigtigt at få behandlet rettidigt, da de når flere generationer på én vækstsæson. Opdager man skader efter agersnegle for sent, kan skaderne få et alvorligt omfang, inden man får sneglene bekæmpet.
Rodfrugter
Afgrøder som kartofler, roer, gulerødder og andre rodfrugter er svært forenelige med Regenerativt Landbrugs-principperne. Det kan i princippet godt lade sig gøre at etablere og dyrke afgrøderne, men høsten medfører intensiv forstyrrelse af jorden og modarbejder dermed principperne.
Den største udfordring
En af de største udfordringer ved konvertering til Regenerativt Landbrug er, at det kan være vanskeligt at vurdere, om det man gør, er godt nok.
Er halmen fordelt godt nok på marken, bliver udsæden placeret korrekt ved såning, udvikler afgrøderne sig tilfredsstillende efter etablering?
Man har ikke sin erfaring at basere sin vurdering på, da det hele ser fuldstændig anderledes ud, end man er vant til. Bedre bliver det ikke af, at naboerne vil tænke, at det da er gået helt galt, sådan som det ser ud.
Det kan være nok til at få selv den mest selvsikre landmand til at tvivle på, om det nu også var en god idé at forsøge sig med Regenerativt Landbrug.
Løsningen er at have et godt netværk at trække på i form af erfagrupper og rådgivning. De to ting kan tilsammen gøre det ud for den erfaring, man mangler på området.
Det er ikke nødvendigvis hverken nemt eller uden udfordringer at dyrke jorden efter Regenerativt Landbrugs-principperne, men mange landmænd oplever en glæde ved at bruge deres viden om jord og planter til at samarbejde med naturen i stedet for at kæmpe imod