EFTERAFGRØDER

Det 2. bærende princip i Regenerativt Landbrug er, at man sigter efter at have planter i vækst på markerne året rundt - eller i hvert fald i så vid udstrækning som muligt. Efter høst etableres derfor en efterafgrøde - medmindre der skal sås en vinterafgrøde. Har man høstet meget tidligt, kan der eventuelt sås en mellemafgrøde, inden såning af vinterafgrøde.

FORMÅLET MED EFTERAFGRØDEN ER FLERSIDIG

• Efter-/og mellemafgrøder har bl.a. den funktion, at de fastholder næringsstoffer i de øverste jordlag, så udvaskning undgås og næringsstofferne kommer en ny afgrøde til gavn

• Efterafgrøder yder et vigtigt bidrag til jordens indhold af kulstof, og livet i jorden holdes bedst i gang, når der er plantevækst og levende rødder på marken. Det gælder bl.a. for de svampe, som lever i jorden og indgår i en symbiose med levende planter

• En kraftig efterafgrøde yder også konkurrence overfor ukrudt. Endelig har forskellige typer af efterafgrøder forskellige egenskaber, som yderligere kan være med til at sikre og forbedre jordens frugtbarhed

ARTER

Efterafgrøder med kraftige og dybtgående rødder som fx olieræddike kan hente næringsstoffer op til overfladen fra jordens dybere lag, og samtidige er de kraftige rødder i stand til at bryde kompakte lag i jordprofilen.

Olieræddikens rødder skaber dermed rodkanaler, som afgrøderne senere kan bruge som adgang til dybere jordlag, og ved regelmæssig anvendelse vil eventuelle kompakte jordlag kunne brydes effektivt op.

Efterafgrøder med iblanding af bælgplanter kan fiksere kvælstof fra luften og dermed kan der opbygges en pulje af ”gratis” kvælstof til den efterfølgende afgrøde.

Arter som hvid lupin og boghvede menes desuden at kunne bidrage til at øge tilgængeligheden af jordens immobile fosforpulje. For at opnå så mange af de positive effekter som muligt, arbejdes der i Regenerativt Landbrug ofte med efterafgrødeblandinger, hvor der fx både indgår bælgplanter og arter med kraftige dybtgående rødder.

ETABLERING

Etablering af efterafgrøder er et kapitel for sig, da det ofte er en udfordring at få en tilfredsstillende fremspiring og udvikling, inden temperaturene begynder at falde i efteråret. Den mest udbredte metode er, at man sår efterafgrøden med en såmaskine efter høst.

Det kan også være en god løsning, hvis man har de rette forhold, hvilket bl.a. vil sige en kombination af tilstrækkeligt med fugt i jorden og tilstrækkeligt med varme efter såningen. Efter høst vil mængden af fugt i jorden imidlertid jævnligt være begrænset på grund af en høj fordampning. Hvis vi har en våd og kold august, kan udfordringen derimod være, at udviklingen går langsomt på grund af lave temperaturer.

Derfor eksperimenteres der også med en tidlig etablering af efterafgrøder, enten ved udsåning af efterafgrøder som udlæg i hovedafgrøden eller ved udsåning inden høst. Sidstnævnte udføres ved bredspredning af frø kort før høst. Begge disse metoder har sine fordele, men også ulemper.

En efterafgrøde sået som udlæg i hovedafgrøden giver høj sikkerhed for en god etablering, men begrænser mulighederne for ukrudtsbekæmpelse. Samtidig kan der være risiko for, at udlægget konkurrerer med hovedafgrøden om vand og næring, og endelig kan en efterafgrøde, udsået som udlæg, give udfordringer med høsten, hvis den bliver for kraftig.

Udsåning af en efterafgrøde kort før høst kan være en god løsning, da det giver et forspring på 1-2 uger i forhold til såning efter høst. Desuden får man flyttet udsåningen til et tidspunkt, hvor der er knap så meget travlhed som i høst. Metoden giver dog kun et tilfredsstillende resultat, hvis der er tilstrækkeligt med fugt til, at efterafgrøden spirer.

Er det meget tørt, vil de udsåede frø bare ligge i dvale på overfladen, og der er risiko for at de bliver ædt af insekter og fugle inden fremspiring.

Rammer man derimod en regnfuld periode lige omkring høst, kan man risikere, at der går for lang tid fra udsåning af efterafgrøden, til hovedafgrøden kan høstes. Det kan resultere i en høj og ranglet efterafgrøde, som bliver skadet af høstarbejdet. Den ”rigtige” metode til etablering af efterafgrøder, afhænger derfor meget af forholdene i det enkelte år.