Selvom dyrkning af jorden med pløjning og harvning fungerer udmærket i Danmark, så er der en række positive effekter af Regenerativt Landbrug, som gør, at driftsformen også er et interessant alternativ her i landet.
Ressourceforbrug
I forhold til det rent landbrugsfaglige, så er der store besparelser at hente ved at undlade jordbearbejdningen. Hvis vi f.eks. ser på brændstofforbruget så kan der spares 40-50% ved dyrkning efter Regenerativt Landbrugs-principperne sammenlignet med forbruget ved pløjning.
Også i forhold til tidsforbruget i marken, er der store besparelser, og det er vel at mærke ofte på tidspunkter af året, hvor der under alle omstændigheder er spidsbelastning.
Endelig er der store besparelser på maskinsaldoen. Ved dyrkning af jorden efter Regenerativt Landbrugs-principperne, spares ikke bare investeringer i maskiner til jordbearbejdning, men det er også muligt at gå ned i traktorstørrelse, da det er i forbindelse med jordbearbejdning, at der er størst behov for trækkraft.
Samlet set er der altså store besparelser at hente ved konvertering til Regenerativt Landbrug (Kaldt CA for Conservation Agriculture i artiklen).
Resultater fra registrering af brændstofforbrug i projektet ”Grønne Marker & Stærke Rødder”. Som det fremgår udgør forbruget af brændstof til jordbearbejdning en stor del af det samlede forbrug, særligt i det pløjede system
Udbytter
Der er selvfølgelig ikke meget ved besparelserne, hvis ikke, der kan høstes gode udbytter. Der er endnu ikke mange langvarige sammenlignende studier af udbytter i Regenerativt Landbrug og i de mere konventionelle driftsformer med jordbearbejdning i Europa - og endnu færre i Danmark. Mange af de eksisterende analyser er foretaget på data, som ikke nødvendigvis er helt sammenlignelige, og der er derfor også stor variation på resultaterne.
Casestudier i blandt projektet ”Grønne Marker & Stærke Rødder” indikerer imidlertid, at der kan opnås udbytter i samme niveau i Regenerativt Landbrug, som i hhv. pløjede og pløjefri marker, men også, at der kan være store udsving på tværs af driftsformer og afgrøder fra år til år.
Der er derfor stadig behov for yderligere studier med flere data, både med hensyn til antal marker/ejendomme, geografisk fordeling og hen over flere år. Men overordnet er billedet, at der kan høstes udbytter i samme niveau i Regenerativt Landbrug, som i de jordbearbejdende dyrkningssystemer, og at der, med store besparelser på dyrkningsomkostningerne, er potentiale for et bedre dækningsbidrag.
Resultater fra udbyttemålinger i projektet ”Grønne Marker & Stærke Rødder”. Udbyttet af vårbyg har over den treårige projektperiode både været det højeste i Regenerativt Landbrug og det laveste. Bortset fra tørkesommeren i 2018, har Regenerativt Landbrug dog klaret sig godt udbyttemæssigt i vårbyg. Der var af forskellige årsager ikke vårbyg på den pløjede bedrift i 2018.
Positive sideeffekter
Udover de landbrugsfaglige og økonomiske fordele ved Regenerativt Landbrug, så er der også en række positive sideeffekter ved dyrkningsformen. Hvis vi sammenligner Regenerativt Landbrug med jordbearbejdende dyrkningssystemer, så medfører Regenerativt Landbrug en øget biodiversitet, en øget opbygning af kulstof i jorden og en forbedring af jordstrukturen. Det gælder særligt, når vi sammenligner med bedrifter, hvor der foretages intensiv jordbearbejdning, hvor afgrøderester fjernes, og hvor efterafgrøder er begrænset til det lovpligtige.
Biodiversitet
Forøgelsen af biodiversiteten er både bevidst tilsigtet og helt nødvendigt, for så vidt angår livet i jordbunden, repræsenteret ved f.eks. regnormene, som er den mest synlige del af de mange vigtige jordlevende organismer, der bidrager til omsætning af afgrøderester og recirkulering af næringsstoffer. Disse organismer skal i Regenerativt Landbrug overtage arbejdet fra ploven og harven.
Men en forøgelse af mængden af jordlevende organismer, giver også effekt længere op i fødekæden. Mange fugle lever blandt andet af orme, så dem er der mere føde til på Regenerativt Landbrugs-markerne. Samtidig betyder fraværet af jordbearbejdning, at f.eks. løbebiller og edderkopper har bedre levevilkår. Det skyldes nok hovedsageligt, at de og deres levesteder ikke ødelægges ved en årlig jordbearbejdning, og at de derfor kan leve på marken året rundt.
Når jorden ikke bearbejdes efter høst, er der også frø og spildkorn på marken, som kan være fødekilde for fuglene i løbet af efteråret. Endelig giver både stub, afgrøderester og efterafgrøde gode muligheder for skjul på marken. Flere studier og optællinger fra de senere år viser således, at der er en væsentlig større biodiversitet på Regenerativt Landbrugs-arealer, end der er på for eksempel konventionelt pløjede arealer.
Kulstof i jorden
Principperne i Regenerativt Landbrug medvirker til en forøgelse af kulstof i jorden. Der er ikke længerevarende studier af Regenerativt Landbrug i Danmark, men man ved fra andre forsøg at flere af de tiltag, der indgår som principper i Regenerativt Landbrug, er med til at forøge kulstoflagringen.
Det gælder særligt intensiv anvendelse af efterafgrøder og tilførsel af planterester (halm/afgrøderester efterlades på marken), mens fravær af jordbearbejdning i sig selv ser ud til at have en begrænset betydning. Ved jordbearbejdning kommer luftens ilt i kontakt med det organiske materiale i jorden, og derved øges nedbrydningshastigheden.
Det organiske materiale mineraliseres og der frigives næringsstoffer og CO2. Det er en kendt effekt af jordbearbejdning, at mineraliseringen øges væsentligt kort efter jordbearbejdningen, mens effekten over tid ser ud til at være af mindre omfang.
Samlet set er der imidlertid konsensus om, at principperne i Regenerativt Landbrug fører til en lagring af kulstof i jorden, mens omfanget af kulstoflagring stadig diskuteres og kræver yderligere studier.
SOC og SOM
SOC er en forkortelse for Soil Organic Carbon, der kan oversættes til jordens organiske kulstof.
SOM er en forkortelse for Soil Organic Matter, hvilket kan oversættes til jordens organiske materiale. Jordens organiske materiale stammer fra helt og delvist omsatte rester af levende organismer, og består primært af kulstof, hvor den resterende del blandt andet udgøres af vand og andre næringsstoffer.
SOC er altså én bestanddel af SOM.
Der er flere af de store løbebiller på Regenerativt Landbrugs-arealer, fordi de ikke bliver fortrængt af jordbearbejdning.
Blomstrende efterafgrøder er eftertragtede af bier og andre insekter.
Jordstruktur
Mængden af kulstof i jorden er en af de faktorer, som er af betydning for jordstrukturen, og da Regenerativt Landbrug fremmer kulstoflagringen, er der alene herved en positiv effekt. Regenerativt Landbrug har desuden en betydelig positiv effekt på bl.a. bestanden af regnorme og forekomsten af mykorrizasvampe.
Regnormene findeler planterester og opblander dem med jorden samtidig med, at de udskiller slimstoffer som bidrager til dannelse af stabile aggregater i jorden. Desuden graver særligt de store arter af regnorme blivende gange i jorden, som er med til at fremme både luftskiftet og afdræningen af jorden.
Mykorrizasvampene udskiller stoffet glomalin, som også er med til at sikre en dannelse af stablie aggregater i jorden og dermed forbedre jordstrukturen. Mykorrizasvampene danner et mycelie, som er et vidt forgrenet netværk af svampenes hyfer.
Gennem myceliet danner svampen forbindelser til planternes, og herunder afgrødernes, rødder, hvor planterne kan udveksle næringsstoffer med svampene til gavn for begge organismer.
Et mere resistent dyrkningssystem
Når jorden dyrkes efter Regenerativt Landbrugs-principperne medfører det også et mere resistent eller modstandsdygtigt dyrkningssystem. Der skal med andre ord mere til, før der opstår problemer på en række områder.
NYTTEDYR
Som tidligere nævnt, medfører Regenerativt Landbrug blandt andet bedre levevilkår for edderkopper og løbebiller. De tilhører begge den gruppe af organismer, som vi i landbruget betegner som nyttedyr. Det gør de, fordi det er rovdyr, som bl.a. lever af de insekter, der gør skade på afgrøderne. Herunder bl.a. bladlus, som godt nok også forekommer i Regenerativt Landbrugs-marker, men ofte bliver holdt så meget nede i antal af nyttedyrene, så det ikke er nødvendigt at bekæmpe dem.
EROSION
Et andet væsentligt område, hvor Regenerativt Landbrugs-systemet er mere modstandsdygtigt, er i forhold til erosion. Det skyldes dels, at jordstrukturen efterhånden bliver bedre ved dyrkning efter Regenerativt Landbrugs-principperne, men ikke mindst, at jordens overflade er beskyttet af afgrøderester, efterafgrøder eller en afgrøde året rundt. Fænomener som slemning, skyllerender og sandflugt ses derfor meget sjældent på Regenerativt Landbrugs-arealer.
BÆREEVNE
Endnu mere væsentligt er det imidlertid, at den forbedrede jordstruktur sammen med jorddækket gør, at markens bæreevne stiger betragteligt. Det kan aldrig anbefales at køre unødigt i marken i perioder med meget nedbør, men når det er nødvendigt, ser man ofte, at en Regenerativt Landbrugs-mark efterlades helt uden spor, mens konventionelt dyrkede nabomarker er kørt op.
DRÆNING
Endelig ser man sjældent vandstuvning på Regenerativt Landbrugs-marker. Det skyldes dels en bedre dræningsevne som følge af bedre jordstruktur og flere makroporer, men også at jorddækket beskytter mod erosion og slemning.
Internationale erfaringer viser også, at dyrkning efter Regenerativt Landbrugs-principperne giver bedre modstandsdygtighed overfor tørke. Det skyldes både bedre jordstruktur, og dermed bedre vandholdende evne. Men også at man undgår udtørring af jorden i forbindelse med jordbearbejdning, ligesom jorddækket reducerer fordampning fra jordoverfladen.
Ved Regenerativt Landbrugs-dyrkning undgås også pløje-/harvesål samtidig med, at dybe regnormegange og gamle rodkanaler giver let adgang til de dybere jordlag. Afgrøderne vil derfor ofte have adgang til et større jordvolumen, og dermed mere vand.
EKSEMPEL
Regenerativt Landbrugs-landmand Søren Ilsøe har slet ikke anvendt insekticider i sine kornafgrøder i de sidste 5 år. Han har ikke anvendt insekticider i rapsen i de seneste 3 år. De resultater kan man ikke forvente at opnå lige når man omlægger til Regenerativt Landbrug, men de fleste vil opleve, at efterhånden som biodiversiteten øges, så bliver skadedyrsangrebene mindre alvorlige - og hen ad vejen vil der kunne spares på insekticidbehandlingerne.