1930erne

Mennesket har bearbejdet jorden, siden vi begyndte at dyrke afgrøder for flere tusind år siden. Det har været en konsekvent praksis i de fleste dyrkningssystemer, indtil 1930ernes USA. På prærien i Amerika og Canada oplevede man på det tidspunkt enorme støvstorme, som havde omfattende konsekvenser, både for landbruget og for prærien som økosystem. Det var landbrugsrådgiveren Edward H. Faulkner, der som den første satte spørgsmålstegn ved fremgangsmåden. Han mente, at jordbearbejdningen og især pløjning var den egentlige årsag til de voldsomme sandstorme, som ødelagde store områder i det midtvestlige USA.

1940erne

Metoder til reduktion af jordbearbejdning og beskyttelse af jordens overflade blev udviklet, og udtrykket ’Conservation Tillage’ blev introduceret. I løbet af 1940’erne blev der skabt såmaskiner, som tillod direkte såning uden forudgående jordbearbejdning og på samme tid udarbejdede Edward H. Faulkner teoretiske koncepter, der ligner de Regenerativt Landbrug-principper, vi kender i dag.

1960erne

I de første mange år var interessen for direkte såning begrænset, og først i løbet af 1960’erne begyndte metoden at vinde et vist indpas i USA. I begyndelsen af 1970’erne bredte direkte såning sig til Brasilien, hvor landmænd sammen med videnskabsfolk udviklede det system, som vi i dag kalder Regenerativt Landbrug.

1990erne

Vi skal imidlertid frem til 1990’erne, før der for alvor begynder at ske noget. Her vokser udbredelsen af Regenerativt Landbrug eksponentielt i lande som Brasilien, Argentina og Paraguay, hvilket medfører en revolutionering af landbruget. Denne udvikling tiltrækker opmærksomhed fra andre dele af verden og fra store internationale organisationer som FAO og Verdensbanken. Gennem bl.a. udviklings- og forskningsprojekter, udbredes Regenerativt Landbrug til en række lande i Afrika og Asien.

2000erne

Efter årtusindeskiftet ses også en stigende udbredelse i en række industrialiserede lande som Canada, USA, Australien, Spanien, Italien, Finland, Ukraine og Rusland. Siden har driftsformen efterhånden vundet indpas over hele verden, men særligt i områder med skrøbelige økosystemer. Det gælder bl.a. landbrugsområder med begrænset nedbør, områder med kraftige nedbørshændelser og områder med en stor andel af skrånende terræn, hvor det er afgørende enten at begrænse fordampningen, erosionen eller begge dele.

I 2016 blev ca. 180 millioner ha dyrket efter metoderne for Regenerativt Landbrug.