Regenerativt Landbrug er en betegnelse for en måde at dyrke jorden på, hvor man, i stedet for at foretage jordbearbejdning, sigter mod at fremme de naturlige jordbundsprocesser mest muligt, beskytter jorden mod vind og vejr og gennem sædskifte forsøger at undgå opformering af sygdomme og ukrudt.

Driftsformen er defineret af de tre nøgleprincipper:

• Minimal jordforstyrrelse

• Permanent jorddække i form af en afgrøde, en efterafgrøde eller afgrøderester

• Et varieret sædskifte

I stedet for at pløje og harve, arbejder man i Regenerativt Landbrug med at skabe de bedst mulige betingelser for de jordlevende organismer, som gennem deres aktivitet kan være med til at sikre, at dødt organisk materiale (afgrøderester) nedbrydes og indarbejdes i jorden.

Samtidig sikrer aktiviteten, at der skabes hulrum og porer i jorden, og at den bliver luftig og porøs, så der er plads til ilt og vand. Ved at sigte mod et permanent dække af jordoverfladen, beskytter man jorden mod solens udtørring og mod vind og vand, som fysisk kan slå jordens struktur i stykker med erosion til følge.

Et varieret sædskifte modvirker opformering af ukrudt og sygdomme, som i et traditionelt system med jordbearbejdning til en vis grad kan begrænses ved at vende jorden